Arrangementer 2013: |
|
Husk tilmelding til busture! |
Halsnæs rundt: 15. maj 2013 kl. 19:00 ved Gjethuset:
Roskilde: 2. juni 2013 kl. 8:45 (præcis) ved Gjethuset:
|
|
|
Onsdag den 15. maj kl. 19:00 ved Gjethuset
Flere fortidsminder i Halsnæs kommune –Bustur 2013 med museumsinspektør Esben Aarsleff.Husk tilmelding:
Efter tre år med periodebaserede busture rundt i Halsnæs kommune, hvor vi fik set på stenalder, bronzealder, jernalder/middelalder, skal vi nu på tværs af tiderne og se nogle af de fortidsminder som ikke blev presset ind på de tidligere ture. På årets tur skal vi derfor runde Karlsstenen ved Grønnesegård, Dronningholm og Sonneruphøjene på Arrenæs, Karsemosen og mange flere. |
 |
Søndag den 2. juni, kl. ca. 09:00.Bustur til Roskilde - Danmarks gamle kongesædeHusk tilmelding:
Roskilde er en af Danmarks ældste byer, og byen har været knudepunkt for nogle af Danmarkshistoriens vigtige begivenheder. Sommerens første udflugt går derfor til byen med den rige historie. Vi skal blandt andet besøge Roskilde museum, hvor vi vil blive guidet rundt i dele af byens historie. Vi besøger også Vikingeskibsmuseet. Frokosten indtages på Restaurant Toppen, som ligger i det gamle vandtårn. |
 |
Onsdag den 12. juni kl. 19:00Aftentur på Spodsbjerg fyr til WarresgårdEn vandring i natur og historie v/ lektor Søren JessenOmrådet omkring Spodsbjerg Fyr er et naturskønt område med vid udsigt over hav og fjord, men det rummer også mange historiske minder. Turen begynder ved fyret, der startede som en lygte på en pæl i 1845. Den går forbi polarforskeren Knud Rasmussens Hus til Skansen, der bl.a. skulle forsvare indsejlingen til Frederiksværk under Napoleonskrigene, og slutter ved havnen, der i år 2012 fejrede 150 års jubilæum. Vi skal naturligvis også se de renoverede ejendomme, der tilhørte familierne Warrer og Lemche. |
 |
Søndag den 11. august. kl. ca. 08:00Bustur til Jernbanemuseet på Fyn
Danmarks jernbanemuseum er rammen omring en væsentlig del af Danmarks nyere historie; nemlig jernbane- og færgehistorien. Vi skal pa turen se den indendørs udstilling af bl.a. jernbanevogne og lokomotiver, rutebiler og færgemodeller. Udenfor er der mulighed for at køre gratis med bl.a. åben Klampeborgvogn pa det korte havnespor.
Som altid bliver der sørget for frokost og kaffe. |
 |
Onsdag den 28. august 2013 kl. 18:30Aftentur og historie om Torup Kirkev/John LarsenTorup Kirkes ældste del stammer fra det 12. århundrede. Oprindelig var det en beskeden bygning, der gennem de følgende århundreder er udvidet, med flere stilarter tilfølge, ikke mindst kan nævnes den dobbelte tilbygning fra 1746. John Larsen har som tidligere kirkeværge gennem en årrække erhvervet sig et grundigt kendskab til kirken og kirkegårdens historie, og han er en god fortæller. |
 |
Onsdag den 18. september 2013 kl. 19:30Frederiks Wærk eller Birmingham - en smeltedigel af stålsatte personligheder.v/Frank Allan Rasmussen, Leder af Industrimuseet Frederiks VærkFrederik Wærks historie byder på et alenlangt galleri af stålsatte personligheder: Peyrembert, Lorentz Junker, Marten van Dockum, Johan Gotfried Winckler, Hornhaver, Jens Klem, English, Frederik von Würden, Tomas Potter, Lawson, Thomas Brown og John Wilson med mange flere. Navnene afslører, at ikke alle havde danske aner, men at de var kaldt til byen, der havde Birmingham som forbillede. Nye undersøgelser har kastet lys over, hvor disse håndværksmestere kom fra, hvorfor man ønskede dem til Frederiksværk, hvor de havde deres værksteder, hvor de boede og hvor de forsvandt hen. Det er en historie fuld af overraskelser, ukendte realtioner og sørgelige skæbner. |
 |
Onsdag den 16. oktober 2013 kl. 19:30Da jernbanen kom til Frederiksværk – og Hundested.v/Museumsinspektør Marie BachDen 30. maj 1897 var en festdag af de helt store i Frederiksværk. Solen skinnede fra en skyfri himmel, som den burde på dagen, hvor det flagsmykkede tog kørte ind på stationen for første gang. Knap tyve år senere blev banen ført videre til Hundested. Denne opgradering af infrastrukturen blev af største betydning for udviklingen. |
Foreningens 10 års Jubilæum |
Jubilæet fejres ved en reception lørdag den 2. november 2013 kl. 13 - 16 i Gjethusets foyer. |
 |
Onsdag d. 13. november 2013 kl. 19:30HALSNÆSEGNENS NATURHISTORIEv/Michael Houmark-Nielsen, lektor, dr. scient, Statens Naturhistoriske Museum,Et blik på kortet over Halsnæs og omegn fortæller om en mere end 20.000 år lang udvikling, men jo længere tilbage i tiden vi kommer, desto flere sider mangler i naturens historiebog. Der hvor landskabsformernes begrænsede holdbarhed slipper op er der andre naturhistoriske arkiver, nemlig jordlagene i klinter og råstofgrave. Her skal fortælles om sidste istids slutning, fastlandstidens skove og floder, den store oversvømmelse i stenalderen og om ødelæggende sandflugt under ”den lille istid”.
|
|
|
Arrangementet er afholdtHavhingsten fra Glendalough – Roskilde-Dublin tur/returSkibsrekonstruktør Vibeke Bischoff.Se plakaten HER.Havhingsten, en rekonstruktion af et krigsskib fra Vikingetiden, blev bygget 2000-2004 som et eksperimentalarkæologisk projekt på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Skibsrekonstruktør Vibeke Bischoff vil i film og billeder fortælle om projektet ’Fuldblod på havet’. Sejladserne med Havhingsten i både danske og udenlandske farvande har biddraget til værdifuld viden om Vikingernes langskibe. I film og billeder fortælles om sejladsen i 2007-2008 med Havhingsten fra Glendalough tur/retur Roskilde-Dublin– tilbage til der, hvor det oprindelige skib blev bygget. Undervejs passerede skibet farvande, som vikingerne besejlede, og områder, vikingerne plyndrede, handlede med, bosatte sig i eller på anden måde fik stor indflydelse på. Skibet var bemandet med frivillige og medarbejdere fra museet, der indgik i den 62 mand store besætning. Sejladsen gav ny viden om den organisation, der er nødvendig for at få besætningen på et langskib til at fungere om bord og i land. De logistiske udfordringer, der er forbundet med forberedelse og gennemførelse af sejladsen, blev registreret, og besætningen deltog aktivt i den direkte formidling af skibet og projektet. Under forsøgssejladsen blev data om skibets sødygtighed, fart og manøvreevne i stor sø og strømfyldt farvand registreret, afprøvet og dokumenteret. |
 |
Arrangementet er afholdtDanske stednavne gennem tid og rum - med udblik til Nordsjælland og Frederiksværk-egnenSe Plakaten til foredraget HER De fleste har sikkert oplevet at blive mystificeret af et sjovt eller uforståeligt stednavn. Brygger man øl i Ølsted? Er de grimme i Grimstrup? Og hvad i alverden er Kregme for et navn? Med sin nutidige sprogfornemmelse kan man danne sig en forestilling om, hvad et gammelt stednavn betyder, men den oprindelige betydning er som regel en ganske anden. I foredraget vil hovedfokus være lagt på ældre bebyggelsesnavne - først og fremmest navne på byer, sogne og landsbyer. En stor del af de danske bebyggelsesnavne har bestemte endelsestyper til fælles, og forskningen har vist, at stednavne i grove træk kan dateres på baggrund disse endelsestyper. Jernalderens stednavne ender f.eks. på ‑inge, ‑um, ‑løse, ‑lev og ‑sted, mens vikingetidens og middelalderens landsbynavne typisk ender på ‑by, ‑toft, ‑torp, ‑bøl, ‑rød og ‑tved. Overordnet betragtet er disse stednavnetyper spredt over hele Danmark, men der er visse regionale forskelle. I Nordsjælland er frekvensen af middelalderlige stednavne, der ender på ‑rød ’rydning’ eksempelvis særlig høj, mens endelsen –tved med samme betydningsindhold og alder er helt fraværende. Andre interessante stednavnetyper med mindre frekvente efterled, kan under tiden overordnet dateres. Et eksempel herpå er sognenavnet Tibirke, som oprindelige må have betegnet et område med birkebevoksning. Efterleddet er ikke daterende, men forleddet er gudenavnet Tyr. I sognet ligger også Tisvilde med samme forled (bøjet i genitiv). Disse navne må i sagens natur være dannet i hedensk tid. Gamle stednavne belyser således ikke alene bebyggelsesudviklingen, men kan vidne om andre sider af vores forfædres gøren og laden. Til sidst i foredraget redegøres kort for relationen mellem Stednavneudvalget og Afdeling for Navneforskning (tidligere Institut for Navneforskning) og for Stednavneudvalgets nuværende arbejde og funktion. Rikke Steenholt Olesen Lektor, ph.d. Onsdag d. 23. januar 2013 kl 19.30 |
|
|
Arrangementet er afholdtOnsdag den 20. marts 2013 kl. 19:30L.A. Ring i FrederiksværkKunsthistoriker, cand.mag. Gitte DitlevsenSe plakaten til foredraget HER Maleren Laurits Andersen Ring (1854 – 1933) boede fra efteråret 1898 til foråret 1902 i Frederiksværk, nærmere betegnet i et ”Classen-Hus” på Åsebro nr. 4. I løbet af disse knapt fire år var han yderst produktiv og malede nogle af sine kendteste landskabsbilleder, bl.a. sit vel nok berømteste maleri, Sommerdag ved Roskilde Fjord, 1900 (Randers Kunstmuseum), Lundbyes bænk ved Arresø, 1899 (Ordrupgaard) og Diset vinterdag i Vinderød, 1901 (Fuglsang Kunstmuseum), samt en del interiørbilleder, hvor han benyttede dels sin familie (hustruen Sigrid og børnene Ghita og Anders) og dels lokale beboere som sine modeller.
Kunsthistorikeren cand.mag. Gitte Ditlevsen, der arbejder på en revision af en registrant over L.A. Rings værker og er medlem af Projekt L.A. Ring, der er en afdeling af Frederiksværkegnens Historiske Forening, vil i sit foredrag, der vil være illustreret med både kendte og mindre kendte eksempler på Rings kunst, give dels en generel introduktion til kunstnerens liv og værk, samt en mere detaljeret indføring i nogle af de motiver og emnekredse, der optog Ring, mens han boede på Frederiksværkegnen. |
 |
Arrangementet er afholdtOnsdag den 17. april kl. 19:00Generalforsamling og foredrag i Sognegården:Se indkaldelsen til generalforsamlingen HER Se plakaten til foredraget HER. Se referatet fra generalforsamlingen HER
Kæmpehuset på Kildebakkerne ved Ølsted - endnu en brik til vores viden om bronzealderen på Halsnæs" Foredraget vil tage udgangspunkt i efterårets udgravning af en opsigtsvækkende hustomt fra ældre bronzealder og vil herefter forsøge at perspektivere det i relation til øvrige fund og tidligere udgravningsresultater, der markant har øget vores viden om bronzealderens Halsnæs. v/ Museumsinspektør Pernille Pantmann |
 |
Arrangementet er afholdtLørdag den 4. maj:Kl. 18:00 ved mindestenen i NørregadeKl. 19:30. Foredrag i Sognegården:Danmark den 9. april 1940v/historiker Jakob SørensenAlle kender datoen for Danmarks besættelse, men hvorfor var det egentlig at Danmark overhovedet kom i tyskernes søgelys? I foredraget vil 9. april 1940 blive sat ind i sin rette sammenhæng, nemlig den verdenskrig som begyndte med det tyske angreb på Polen i september 1939. På samme måde skal den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1930erne inddrages for at forstå Danmarks situation og Danmarks muligheder da besættelsen kommer. Alle der oplevede 9.april kan huske dagen, men der stopper fællestrækkene også. Danskerne oplevede 9. april vidt forskelligt, nogle kom direkte i kamp med tyskerne ved grænsen eller i København, andre så ikke skyggen af en tysk soldat og hørte kun om nyhederne via radioen. Endelig skal den særlige samarbejdspolitik behandles, en politik som blev grundlagt i morgentimerne 9. april og som fik en betydelige indflydelse på de kommende fem års besættelse.
|
